Badmintonmærket Victor, har lavet en badmintonketcher serie som de har valgt at kalde for Thruster. Denne serie er for spilleren der søger det ultimative angrebsvåben. Badmintonketcherne i denne serie ligger utrolig meget vægt på, power frem for kontrol. De er i særdeleshed kendt for deres hovedtunge balance.
Den ene part af herredoublen som blev verdensmester 2014 Shin Baek Choel spiller blandt andet med denne model, da han søger ekstra power i sine smash. Badmintonketcherne fra denne serie, er gennemgående stive i skaftet, så spilleren der ønsker denne type ketcher, har brug for et hurtigt sving for at få det maksimale ud af den. Man bliver dog hjulpet lidt på vej, på grund af det tunge ketcherhoved. En ulempe ved at vælge en ketcher, med så stor fokus på angreb er, at den reagere langsommere i det flade/defensive spil. Men man har tidligere hørt, at den bedste defensiv er et godt angreb. Denne badmintonketcher er for spilleren som trives godt på bagbanen!
Da jeg første gang fik øje på denne ketcher, var da jeg så Shin Baek Choel og Ko Sung Hyun spille sig til deres første verdensmesterskab sammen som makkerpar. Jeg kunne se, at Ko Sung Hyun spillede med den samme model badminton ketcher som Lee Yong Dae og Yoo Yeon Seung spiller med, tror nok den hedder Brave Sword 12!
Jeg har haft kontakt til min lokale forhandler, som tilfældigvis havde Victor Thruster TK-9000 på lager, jeg fik den strenget til det jeg bruger i min egen ketcher og fik lov til at teste den. Jeg kan tydeligt mærke, at det er en badmintonketcher som egner sig til den aggressive type badmintonspiller. Mit Smash er langt bedre fra bagbanen i forhold til tidligere. Jeg læste en anmeldelse af badmintonketcheren, hvor ham, der testede den, fortalte at han synes den manøvrerede langsomt i den defensive del af spillet, det har jeg ikke lagt mærke til ud over, at man skal slå lidt tidligere på grund af det tunge ketcherhovede. Jeg læste også, at i det flade spil, skulle den være langsommere end andre typer badmintonketchere, men det er ikke noget jeg har lagt mærke til? Jeg er vildt begejstret for denne type badmintonketcher – mon en ny badmintonketcher er på vej ind i mit arsenal af badmintonketchere? Eller burde jeg blive i den samme boldgade som jeg tidligere har været vant til? Det må tiden vise, lige nu nyder jeg at få lov til at bruge samme model badmintonketcher som den tidligere verdensmester spiller med.
Efter jeg har spillet med badmintonketcheren i et stykke tid, er jeg begyndt at mærke hvor meget den hjælper mig, specielt fra bagbanen af. Jeg kan næsten mærke, hvordan badmintonketcheren ligger ekstra vægt bag mine smash og hamrer dem afsted med en enorm kraft, som jeg ikke selv tidligere har kunne generere, man kan sagtens mærke forskel på hvor vægten er lagt og hvordan ketcheren er opbygget – helt klart en forbedring af min tidligere badmintonketcher, jeg er vildt glad for at jeg lavede skiftet, da jeg endelig er begyndt at kunne slå mine bolde ned med større fart og præcision end jeg tidligere har kunne! Det eneste sted jeg har lidt svært ved at kontrollere badmintonketcheren, er ved nettet, jeg synes ikke jeg har samme følelse som tidligere og jeg skal time mit slag anderledes end tidligere, hvilket ikke er så underligt igen, da jeg tidligere har spillet med en hovedlet badmintonketcher. Denne type er jo særligt henvendt til den offensive type, så det er hurtigt på nettet, få oplægget og så søm bolden ned på modstanderens banehalvdel. Sidst jeg brugte ketcheren i kamp, kunne jeg høre på min modstander at han var meget fortvivlet over, at han ikke vidste hvad han skulle gøre ved mine hårde smash – det var vildt godt til selvtilliden.
Hvis man ønsker at læse mere om emnet, så henviser jeg her til badmintonketcher.dk’s Storify profil hvor der bliver blogget om de forskellige ketchere som virksomheden har liggende på lager og tester.
Skriv et svar