Opvaskemaskinen klarer troligt tjansen med opvasken, mens den summer, spuler, vasker og tørrer al dit service, gryder og glas. Det er rart at spare tid og energi på opvask i en hektisk hverdag. Vidste du at din opvaskemaskine har godt af jævnlig vedligehold? Det er nemlig med til at sikre en ren og skinnende opvask uden indtørrede madrester.
Her får du 5 tips til nem vedligehold af din opvaskemaskine:
1. Brug en god og effektiv opvasketab
Får du tit øje på at opvasken ikke er så ren, som du kunne ønske? Så kan det være en rigtig god idé at skifte til en mere effektiv type opvasketabs. Der er forskel på indholdsstofferne mht. opvasketabs fra supermarkedet og professionelle opvasketabs, som f.eks. anvendes i industrivaskemaskiner. En opvasketabs fra et supermarked kan være udmærket og god at bruge, hvis dit vaskeresultat generelt kommer ud pænt og rent. Men hvis opvasken gentagne gange ikke er specielt ren, på trods af vedligehold af maskinen, kan du opnå en mere effektiv vask ved at skifte til opvasketabs med højalkaliske ingredienser, som meget effektivt rengør service, glas og gryder.
2. Husk salt
Din opvaskemaskine har godt af at få fyldt salt på jævnligt. Saltet sikrer et fint vaskeresultat på dit service og glas, da det beskytter imod kedelige kalkslør, f.eks. på dit fine rødvinsglas. Under opvasken sker der en ionbytning, hvor det opløste salts natrium-ioner erstatter calcium-ioner i vandet. Hvis du har en nyere opvaskemaskine, vil den selv fortælle dig, når den mangler salt via symbolerne på opvaskens frontlåge. Ældre opvaskemaskiner har en saltmåler i bunden af opvaskeren, som du kan holde øje med.
Når du fylder salt på, så vær varsom med at spilde salt i bunden af opvaskeren og skru gerne låget på saltbeholderen tæt. Hvis der er overskydende salt i bunden af opvaskeren, kan det udløse højt saltindhold i skyllevandet, som giver rust på f.eks. bestik.
3. Afspændingsmiddel sikrer skinnende service
Din opvaskemaskine præsterer en bedre vask, hvis du også sørger for at fylde afspændingsmiddel på med jævne mellemrum. Det giver et skinnende resultat og forkorter tørretiden på service, bestik og glas. Afspændingen lægger en beskyttende film på glas, så dråber lettere glider af. Det forhindrer at pletter og striber sætter sig.
Hvis du husker at fylde afspændingsmiddel på maskinen 1-2 gange om måneden, sparer du samtidig tid, fordi du slipper for at stå og polere dine glas – det sørger afspændingsmidlet for.
Afgiver opvaskemaskinen for meget afspændingsmiddel til opvasken? Der skal gerne være den rigtige mængde af afspænding i vasken. Hvis opvaskemaskinen er indstillet til at afgive et højt niveau af midlet, kan det give i en fedtet overflade på dit service. Tjek niveauet på afspændingen, og skru lidt ned for det.
Bor du i et område med almindelig hårdhedsgrad på vand? Så kan du spare tid på at fodre opvaskeren med salt og afspænding og istedet bruge en all-in-one opvasketabs, der helt automatisk giver opvaskeren den nødvendige salt og afspænding, den skal bruge.
4. Rens filteret
Det er ikke alle der ved det, men filteret i bunden af opvaskemaskinen har brug for soignering ofte, da filteret opfanger og filtrerer madrester, skidt og snavs fra opvasken. Hvis filteret står uden rengøring, kan der opstå en grim lugt i maskinen. Et urent filter betyder også at dit service vaskes op i urent vand, hvilket ikke er så lækkert.
Du får en hygiejnisk opvask ved at rense maskinens filter ca. 1 gang om ugen. Filteret tages ud af maskinen og rengøres med opvaskebørste og rengøringsmiddel. Aftør også gerne åbningen til filteret i bunden af maskinen med en klud. Skru filteret på plads igen, og det er igen klar til at bide skeer med beskidt og tilsovset opvask.
5. Månedlig rengøring forhindrer lugt
Lugter din opvaskemaskine lidt som en våd bjergged? Desværre kan der opstå problemer med lugt og ophobning af snavs fra den daglige opvask. Du kan forebygge generne ved at give opvaskemaskinen en månedlig hovedrengøring:
- Aftør frontlågen og gummilisterne med en klud med rengøringsmiddel
- Tjek spulearmen i maskinen: Er hullerne rene og uden tilstopning? Hvis du kan se snavs i hullerne, kan du vaske rengøre hullerne med en opvaskebørste
- Afkalk maskinen ved at fylde citronsyre i sæbeskuffen, kør derefter en tom vask på et normalt program
Interesseret i flere gode råd om brug af opvaskemaskiner? Så se her: https://holdrent.dk/opvaskemaskine-vasker-ikke-ordentligt
Skriv et svar