Har du optaget et SMS-lån skal du ikke misse mange afdrag før det bliver svært faktisk at tilbagebetale lånet igen.
Det hænger sammen med de høje renter lånene kommer med og heftige gebyrer for at misse en betaling.
Måske lånte du lån 10.000 kroner til at starte med – men lader du gælden stå i et år kan det hurtigt blive til 20.000 kroner og så er det markant sværere at betale dem af igen.
Ofte skal dit SMS lån med beløbet normalt op til 10.000 kroner betales igen allerede efter 30 dage og hammeren svinger hårdt, hvis det mislykkes.
Er du kommet i en uheldig situation kigger vi her på, hvordan du kommer ud og over på den anden side af dit SMS lån igen:
Skær ned på dit forbrug
Første og vigtigste skridt for at betale dit forbrugslån ud af verden er at skære ned på dit forbrug.
Du bør starte med at lægge et månedligt budget for hvordan du lige nu bruger dine penge.
Se hvilke udgiftsposter der er nødvendige og hvilke du har mulighed for at skære væk. Som hjælp tilbyder flere af de store netbanker i dag at sætte dine poster i system for dig automatisk, så du kan se hvor meget du fra måned til måned har brugt eksempelvis på mad, fornøjelser og afbetaling til dine lån.
Som alternativ til din bank kan du kigge på tjenester som Spiir eller Mint for at lægge et realistisk budget over dine omkostninger. Spiir er dansk, men Mint er et kendt amerikansk program til at danne dig et overblik over din økonomi.
Når du ved hvad du bruger dine penge på har du også en god idé om hvor du kan skære ned for at få flere penge til at betale af på dine lån – måske for dyrt mobilabonnement, penge brugt på cigaretter, dårlige shopping-vaner eller noget helt fjerde. Overvej hvis du kan at se dine tal igennem med en fortrolig ven eller familiemedlem for at få en tredjepersons bud på hvor du har mulighed for at skære ned.
Vent med at betale andre lån med mindre rente
Har du flere lån, så se på den rente du betaler og betal de dyreste lån af først.
Et SMS lån kommer med en rente ofte på tocifret procentantal. Det er et dyrt lån i sammenligning med eksempelvis et realkreditlån, hvor du ikke betaler mere end 2-4 % i rente.
Har du begge typer af lån bør du derfor med alle de overskydende midler du kan samle sammen betale dit dyre SMS lån først. Hvis du har mulighed for at lave en periode med afdragsfrihed i dit realkreditlån er dette også værd at overveje.
Bed om restance på gælden
Hvis du kun har mulighed for at afbetale et lavt beløb om måneden kan du opleve at din gæld faktisk vokser fra måned til måned på grund af renter og gebyrer selvom du gør hvad du kan for at afbetale det.
Du skal ikke være stærk i matematik for at se, hvor den vej ender.
Hvis du har udfordringer med at betale dit lån tilbage bør du lave en aftale med dine kreditorer, hvor der bliver sat stop for renterne i en periode, så du har chance for at komme på fode igen. Det er dine kreditorer også interesseret i – de ønsker ikke at køre dig ud på et sådant sidespor, at du ikke har mulighed for at betale din gæld af, så de mister alle pengene.
Du kan også få hjælp af en privat gældsrådgiver til det praktiske hvis du ønsker ikke selv at tage forhandlingen med dine kreditorer. Vær dog opmærksom på, at det er en ydelse du køber hos en privat virksomhed og som du naturligvis er nødt til at betale penge for.
Skriv et svar