Jeg må indrømme det: Alanya i Tyrkiet er en af mine favorit rejsebyer. For mange har Alanya i mange år haft et ry for at være lidt af en ’party-by’, hvor den gennemsnitlige alder måske har ligget på 21 år – denne fordom er dog imidlertid usand og efterhånden er det blevet et kært rejsemål for rigtige mange danskere.
Der er rigtig mange gode grunde til, at Alanya er en fantastisk by at rejse til; for mit vedkommende, er byen dog et godt sted for mig at afstresse. Alanya er en mindre by beliggende ved Middelhavet.
Det er en strandby så at sige, hvilket tiltrækker mange turister. Det er et turistmekka; ingen tvivl om det – og med god grund. Byen byder på mange fantastiske muligheder, så man kan finde noget for enhver smag – uanset om man rejser alene, som par eller familie. For mit vedkommende er naturen i Alanya helt fantastisk, når jeg skal slappe af på min rejse. Alanya har både strand og bjerge, hvilket gør, at jeg får lyst til at rejse til byen hele året og slappe af. Lyden af bølgernes brusen og synet til bjergerne giver en ro indeni. Hvis man som person er til meditation, er Alanya et helt fantastisk sted, da man nemt kan komme ned i gear i den fantastiske, tyrkiske natur.
Alanya byder på aktiviteter for enhver smag
Byen byder på rigtige mange forskellige aktiviteter, alt efter hvad man er til som rejsende. Jeg holder personligt af, at tage op i bjergene, hvor man kan opleve naturen helt tæt på. I bjergene ligger der forskellige restauranter med udsigt til vand i bjergene – der er også rig mulighed for at tage sig en dukkert i det iskolde bjergvand i sommervarmen, hvis man har mod på det. Vandet er dog meget koldt, skal man forberede sig selv på. Ellers kan man nyde en lækker tyrkisk morgenmad i bjergene. Dette er en god aktivitet særligt om sommeren, da det bliver ret varmt i sommervarmen – om vinteren er det dog for koldt og der bør man finde på andre ting.
En by fuld af fest og farver – til alle aldre
Alanya er for mange unge den ultimative festby og der er da også god mulighed for, at få sig nogen drinks på havnen. Havnen er fyldt med barer og diskoteker, der alle ligger på rad og række, så hvis man er til fest og farver og er ung, kan man sagtens have lidt sjov. Rejser I kun kvinder, så overvej rejsebureaet Travelheels.dk.
Hvis man er afsted som børnefamilie, er der rigtig mange turistrestauranter, som arrangerer forskellig underholdning, der henvender sig til børn. Der er generelt meget fokus på at underholde børn, så hvis man er ude på en restaurant som familie, kan man godt regne med, at tjenerne giver ens børn opmærksomhed.
Alanya er en dejlig rejsedestination hele året
For mange mennesker, er Alanya lig med en destination om sommeren, da man da kan nyde sommervarmen og stranden. Det er også helt rigtigt og der er betydeligt mere liv i byen om sommeren end om vinteren. Dermed ikke sagt, at man skal undervurdere det, som Alanya kan tilbyde en om vinteren. Hvis du vil andet, så se flere mulige vinterdestinationer på Feriefronten.dk.
At rejse til Alanya henholdsvis sommer og vinter, er som at rejse til to forskellige byer. Om vinteren kan man opleve en helt unik stilhed i byen, hvor flere tyrkere er på restauranterne og blot nyder vinterens stilhed. Jeg elsker vinteren i Alanya, fordi den viser en mere autentisk side af turistbyen. Roen om vinteren er behagelig, og hvis man er heldig, kan man til tider opleve solrigt og lunt vejr om vinteren – dog skal man være forberedt på, at det er meget svingende.
Skriv et svar