Mange mennesker kan nikke genkendende til at akvarier kan fylde et rum med hygge og glæde. Hvis man sørger for at investere nogle timer i at ordne akvariet og overveje hvilke planter, grus, dekorationer, fisk og så videre som skal bruges, så ender man som reelt med nogle rigtig flotte resultater. Der findes næsten ikke noget hyggeligere end at sidde i et mørkt rum og tænde for lyset i akvariet så det lyser hele rummet op. Det kan nærmest redde en dårlig dag og virker utrolig afstressende.
Der findes generelt utrolig mange forskellige slags fisk, som er egnet til et almindelig billigt akvarium. Heraf kan nævnes guppy fisk, mollyer, sværddragere, almindelige neon fisk, guld fisk, glasmaller, økse fisk, sort neon fisk, pansermaller, kuhli ål og mange, mange andre. Men det er i hvert fald en lille håndfuld af de mest gængse slags. Derfor må man forsøge at finde ud af hvilke fisk man fortrækker og hvorvidt de kan være i samme akvarium. Man bliver samtidig nødt til at tænke på hvorvidt fisken egner sig til akvariets størrelse, da nogle fisk kan føle stress hvis de bliver udsat for akvarium, som er for små. Det kan derfor være en god ide at spørge fiskehandleren til råd omkring dette så man undgår at sætte fiskens velværd på spil.
Det er derudover vigtigt at gøre sit forarbejde inden fiskene bliver købt til ens akvarium. Det er nemlig nødvendigt at indkøre akvariet, da der går lidt tid før vandet er klart til fiskene. En tommelfinger regel siger at vandet skal have lov at modne, da det kan gå udover fiskenes helbred hvis de puttes i med det samme. Når vandet har fået lov at modne er det lige så en god ide at introducere lidt fisk ad gangen således at de kan skabe en naturlig bakteriekultur i akvariet. Disse bakterier skal opretholde de gode levevilkår for fiskene og nedbryde fiskenes afføring, visne blade og andre gode virkninger. Man kan hos de fleste fiskehandler tage en vand prøve fra sit akvarium med ind og få det testet. Derved kan man med sikkerhed finde ud af hvorvidt vandet er klart til fiskene. Hvis det bliver godkendt, kan man tage fiskene med hjem med det samme. Hvad vedrører mad, skal de have minimalt i begyndelsen, da de ellers også kan risikere at dø.
Derudover må det siges at fisk er en meget billig alternativ til at have dyr. Der er slet ikke på samme måde omkostninger forbundet med fisk, som der for eksempel er ved hunde, da det både kræver hundeudstyr og hundefoder, som er væsentlig dyrere end fiskenes. Omvendt giver det selvfølgelig også 2 vidt forskellige oplevelser. Fiskene er heller ikke ligeså tidskrævende som eksempelvis hunde igen. Hunde behøver jo flere timer dagligt hvis man medregner alle gøremål såsom at skulle gå tur, lege med dem og få dem til at føle sig godt tilpas. Fiskene derimod passer sig selv, men kræver at du renser akvariumet en gang imellem.
Generelt er det fornuftigt at bruge sin logik, eftersom at der er tale om levende dyr. En fejl mange begår er at de glemmer at overveje antal fisk, samt placere for nogle fiskearter, som kræver plads, i for små akvarier. Man bliver nødt til at tage højde for flere ting end blot udseende. En anden tommelfinger regel siger 1 fisk for hver centimeter vand, men det kommer selvfølgelig også an på akvariets mål, men det er dog altid bedre med for få fisk end for mange, hvis du er i tvivl.
Ellers ønsker jeg dig bare alt held og lykke med dit akvarium! Du skal helt sikkert nok få lige så stor glæde af det, som jeg, og mange andre har af deres akvarium.
Skriv et svar