Lad det være sagt med det samme, iPhone 6s skuffer… ikke!
Selv om den ligner sin forgænger der har taget 14 gram på og lagt sig ud med 0.1 kvadratmillimeter, så er iPhone 6 nu en gammel transisterradio sammenlignet med den nye iPhone 6s.
Det første du mærker det på, er hurtigheden i forhold til at åbne din telefon med finger ID touch, som stadig sidder i hjemmeknappen, du kan dårligt nå at blinke med øjnene før iPhone 6s er klar til brug.
Det nye 3D touch er en sjov gimmik, men pt heller ikke andet. Reelt set bytter den indtil videre kun rundt på om du skal vælge en funktion i en app, inden du åbner app’en, hvor du ude 3D Touch f.eks skal åbne din kamera app for derefter at vælge om du vil bruge front eller face kameraet, nu kan du vælge det ved at trykke hårdere på kamera ikonet på din skærm, hvorefter en menu kommer frem og ja du gættede det, her skal du så vælge hvilken funktion du vil bruge i din kamera app. Jeg vil ikke dømme 3D touch på hvad det kan i dag, men erkende at mulighederne er store og i dag stort set uudnyttede. Det skal da også siges at jeg allerede er glad for en af de nye funktioner, kaldet Peak, så du lige kan snigkigge en besked eller mail uden at skulle åbne den helt, se det er rart og ultra hurtigt på grund af den nye iPhones A9 processor.
Jeg har haft iPhones siden anden generation kom på gaden og det er ikke blevet lige begejstret hver gang der er kommet en ny model. Jeg synes f.eks. at iPhone 3 og 3s har haft det bedste look indtil videre, ganskevidst er de lidt tykke, men den runde form og behagelige bagside, holder jeg stadig meget af.
Det er så lidt sjovt at tage sin iPhone 3s (den hurtige version) op af gemmerne og lige få genopfrisket hvor meget der egentlig er sket siden. Det føltes ikke langsomt den gang, for vi var ikke vandt til andet, men der gik to kopper kaffe og en Berlinger fra du tændte telefonen og til den kunne tages i brug. Design og nostalgi kan rende og hoppe for hvad det virkelig handler om er brugeroplevelsen, og her er iPhone 6s bare foran alle andre, den er lyn hurtig og selv hvis du i dag bruger en iPhone 6 så vil du bemærke hastighedsforskellen.
Du kan får hastigheden op på din gamle iPhone, for det er ikke kun indmaden men også iOS 9 der gør det skud på æbletræet så hurtigt, for nu kan du blokerer reklamer, widgets og trackers mens du surfer og det spare dig ikke kun for en masse tid, men nedsætter også dit dataforbrug betragteligt.
Du får endelig 4Megapixels mere i dit kamera, men det har længe været udbredt viden at megapixels ikke er alt og det kan da også være svært at se den store forskel på billeder taget med iPhone 6 og iPhone 6s, men den er der og det bliver tydeligt så snart du tager billeder under lavt belyste forhold, her er det dog ikke de sidste 4 megapixels der gør forskellen, men derimod den skarpe opdeling af dioderne så farverne ikke overlapper.
Apple har i følge diverse tests på nettet ikke verdens bedste kamera, men forskellen mellem producenterne er så lille at du ikke vil mærke forskel med mindre du er professionel fotograf med krævende opgaver, du kan nu tage 4K billeder og video, desuden har du muligheden for live fotos.
Det er helt klart pengene værd at udskifte sin iPhone 6 eller ældre med den nye iPhone 6s, hastigheden alene er nok, at du så får alle de andre goder med i prisen er bare skønt. Det bedste tidspunkt at skifte på er så snart den kommer ud, fordi den holder prisen det første år, så der er ikke meget sparet ved at vente 6-8 måneder, men din gamle telefon er mest værd på dba og lignede salgsteder inden alt for mange ønsker at sælge deres gamle model.
Skriv et svar