Alger, mos og lav kan være meget hyggeligt at se på, når det kommer til et gammeldags stråtækt tag. Men det er som om, at hyggen går lidt af det, når det sidder på ens eget tegl- eller skiffertag. Hvad end man har et flot sort glaseret tegltag, et rødt tegltag eller noget helt tredje, så er alle enige om, at et grønt skær helst ikke skulle være til at se på husets tag. Det fjerner æstetikken af tagets udseende, hvorfor de fleste ønsker at fjerne algerne, mosset og laven hurtigst muligt.
Gør dit tag så godt som nyt igen
Når du vælger at få foretaget en tagrens med algebehandling af dit tag, så kan du godt regne med, at dit tag kommer til at se helt nylagt ud igen. Udover at fjerne de irriterende alger og mos, som kan være kommet på taget, så fjerner en algebehandling selvfølgelig også alt andet skidt, som kan have fundet op på taget i årenes løb. Derfor vil taget næsten se helt nyt ud efter en endt behandling, da det nu både er frit for blade, mos, fuglelorte, alger og andet godt, som måtte være landet derpå. Mange føler, at en algebehandling kan tage 10 år af husets alder – og faktisk, så kan en algebehandling være med til at give dit tag en længere levetid!
Giv taget en længere levetid uden alger
Alger har den særlige egenskab, at de holder utroligt godt på fugt. Problemet er bare, at fugt er noget af det absolut sidste, som man ønsker at have i forbindelse med sin tagkonstruktion. Algerne være med til at give fugtskader i tagkonstruktionen, hvilket er med til at give taget en noget kortere levetid end ellers. Får algerne lov til at sidde længe på taget, så kan de gå ind og slå rødder i tagstenene, hvilket kan resultere i frostsprængninger, når først vintermånederne kommer, og vi begynder at have rigtig frostvejr. Det vand, som rødderne har ført ind i tagstenene vil udvide sig, når det fryser, og derved vil skaderne ske, og det vil være nødvendigt at få lagt nye tagsten, hvilket er en dyr affære!
Professionel behandling af dit tag
Hvis du ønsker at komme algerne til livs, så er det en rigtig god idé at få foretaget en professionel algebehandling af dit tag. Her kommer dygtige og professionelle fagfolk ud og tilser dit tag og giver det den fornødne behandling, sådan at du kan slippe af med algerne en gang for alle. Algebehandling kan udføres på mange forskellige typer af tag, og har du solceller på taget, så er det heller ikke nødvendigt at fjerne disse, da solcellerne sagtens kan tåle algebehandlingen.
For at sikre det mest holdbare resultat, så tilbyder mange firmaer at lave en decideret abonnementsaftale, hvor de kommer ud og udfører en algebehandling af dit tag en gang om året, eller hvornår dit tag måtte trænge til at blive renset endnu engang. Der er stor forskel på, hvor udsat ens bolig er for alger, da det kommer meget an på husets beliggenhed, samt hvordan vejret har været det givne sted. Har vi haft et år med megen sol, så vil der ikke være lige så mange alger som ellers, da solen er med til at udtørre og dermed kvæle algerne. Har vi tværtimod haft et meget regnfuldt år kan det være, at der skal gå kortere tid imellem behandlingerne, da det fugtige vejr giver algerne de perfekte vækstmuligheder.
Alger gror bedst i skygge, hvor solen ikke har mulighed for at udtørre dem, og derfor er algerne ofte at finde på husets nordside, da det er her, der kommer mindst sol. Dog anbefales det, at man får foretaget en algebehandling af hele taget og ikke kun der, hvor algerne er mest fremtrædende. På den måde er man sikker på, at taget får et helt perfekt og rent udseende, når først behandlingen er fuldført.
Skriv et svar