“JER_3510” (CC BY 2.0) af cubouldergaming
Mens e-sporten med lynets hast overhaler traditionelle sportsgrene i popularitet, foregår der samtidig en diskussion om, hvorvidt det overhovedet kan betragtes som en sport. Men e-sport er langt fra den første sportsgren, der ligger på grænsen mellem spil og sport. Vi ser her på, hvad der karakteriserer sport, og hvor grænsen mellem spil og sport går, hvis der overhovedet er en.
E-sport bliver mere populært
E-sport vokser år for år på alle områder: Tilskuerinteresse, økonomi og deltagerantal. Danmark er godt med på den internationale bane med tophold som Astralis og Heroes. Men samtidigt med at sportsverdenen og gamingfans for længst har taget e-sportsdisciplinerne til sig og nye tilskuere konstant får øjnene op for denne nye sportsgren, råber kritikerne højt op om, at e-sport slet ikke er en sportsgren,
Et af de steder, hvor det er tydeligt at e-sport er faldet godt til mellem de store sportsgrene, er hos bookmakerne, som blandt deres spil på sport, har fået en masse e-sport på deres program. I stigning med populariteten er det nemlig også blevet populært at spille på diverse e-sport kampe. Så nu er det ikke kun de traditionelle sport som fodbold, håndbold og Amerikansk fodbold du kan finde hos bookmakerne, men også e-sport turneringer som Dota 2 og CS GO (Counter strike).
Men hvad er det kritikerne har imod e-sport? Og hvor går grænsen mellem sport og spil? E-sport er bestemt ikke den første sportsgren, som balancerer på denne grænse. Dart og skak bliver kategoriseret som sportsgrene, men også disse to har gennem tiden været kritiseret for ikke at have noget at gøre med sport.
“Untitled” (CC BY-ND 2.0) af techsports
Hvornår er noget en sportsgren
Ifølge Cambridges ordbog er sport:
”et spil, en konkurrence eller en aktivitet, som kræver en fysisk indsats og kompetencer, som bruges i henhold til regler for sjov eller som et arbejde”.
Og det er netop kritikernes største kæphest: At disse sportsgrene ikke kræver en fysisk indsats. Tilhængerne mener på den anden side, at sportsgrene som dart og skak kræver en mental anstrengelse, som manifesterer sig i en fysisk reaktion. E-sport er bestemt heller ikke en sport, man kommer sovende til. Faktisk kræver e-sporten så meget fysisk af deltagerne, at de er nødt til at træne på et niveau som stort set alle andre atleter. Fordi de uden for turneringer spiller op til seks timer i døgnet, hvor de foretager de samme bevægelser igen og igen, er det strengt nødvendigt at spillerne holder sig fysisk i topform, hvis de skal kunne holde til det i længden.
Træning påvirker også hjernen positivt, så de kan holde sanser og reaktionsmønstre intakte og på toppen, ligesom kosten også spiller en stor rolle på samme måde, som det gør for traditionelle atleter.
Så hvor går grænsen mellem spil og sport? Konklusionen er måske, at der ikke er nogen definerbar grænse. Ordbogens definition af ordet sport er måske ikke forældet, men skal fortolkes mere åbent, end det hidtil har været tilfældet. Folks opfattelse af sport skal måske også have tid til at følge med den rivende udvikling, som e-sporten har været i. Og sidst men ikke mindst, skal vi måske bare acceptere, at vores opfattelse af, hvad der hører ind under begrebet sport, kan være forskelligt fra menneske til menneske.
Skriv et svar