Har du altid været fascineret af de meget store og ekstremt kraftige sæbebobler, de laver i Eksperimentarium i København? Har du også selv prøvet at finde ud af, hvordan man får sæbeboblerne så store uden held? Så har du heldet med dig i dag! Vi har lavet den ultimative guide til at lave sæbebobler i en meget stor størrelse.
Kæmpe sæbebobler til hvad?
Hvis du får lavet de kæmpestore sæbebobler, vil alle dine børn med sikkerhed være vilde med dig. Derfor er disse helt store sæbebobler også et kæmpe hit til børnefødselsdage. Hvis din datter eller søn skal holde fødselsdag, kan du tilføje disse sæbebobler. Det vil med sikkerhed gøre dagen til en dag, de meget sent vil glemme.
Hvis du blander ingredienserne rigtigt, vil sæbeboblerne også blive utroligt kraftige og holdbare. På den måde kan børnene faktisk holde fast i dem, uden de springer. Det gør, at de kan lege en masse mere med dem, end bare kun at springe dem. Hvis du også anskaffer de rigtige redskaber, kan du meget nemt lave dem så store, at børnene kan være inde i sæbeboblerne.
Hvordan?
Som du sikkert allerede ved, er de to vigtigste ingredienser i sæbebobler vand og sæbe. Uden dem vil der slet ikke være nogle sæbebobler overhovedet. Som du sikkert også allerede har fundet frem til, er det en bestemt ingrediens, der gør sæbeboblerne så store.
Den ingrediens er glycerin. Glycerin kan blandt andet købes på apoteket. Ved hjælp af disse ingredienser kan du få de store sæbebobler, du ønskede.
Hemmelig ingrediens?
Hvis du gerne vil have den samme slags sæbebobler som i Eksperimentarium i København, skal du bruge endnu en hemmelig ingrediens. Denne hemmelige ingrediens gør, at sæbeboblerne bliver så kraftige og holdbare, at du kan holde på dem. Ved hjælp af denne ingrediens kan i bygge en masse figurerer, gøre sæbeboblerne ekstra store og få dem til at holde længere. Denne hemmelige ingrediens er helt almindelig glidecreme.
Selvom det ikke er noget man normalt forbinder med sæbebobler, er det en meget vigtig ingrediens. Hvis du vil købe noget glidecreme til sæbeboblerne, er det også vigtigt, at du køber en vandbaseret glidecreme (fx. her).
Hvorfor springer sæbebobler?
Det er umuligt at lave en boble kun med vand, da der ikke er noget til at holde vandet sammen. Derfor har man valgt at tilføje sæbe. Sæben giver boblen en høj overfladespænding, som kan holde sammen på vand og luft. Mere teknisk lægger søbemolekylerne sig i overfladen, hvor de sænker vandets overfladespænding. Efter lidt tid vil sæbemolekylerne komme for langt fra hinanden, hvilket gør, at boblen sprænger efter lidt tid.
Hvad gør glycerin?
Selvom man sagtens kan lave sæbebobler kun ved hjælp af sæbe og vand, er det sjovere at få dem større. Derfor vælger man at tilføje glycerin. Glycerinen gør, at sæbemolekylerne bliver hægtet bedre sammen. Hvis man kigger i et mikroskop, vil man kunne se, at sæbemolekylerne bliver hægtet sammen, så de kommer til at ligne små harmonikaer. Ved at de bliver hægtet sammen på denne måde, bliver sæbeboblerne både større og meget mere elastiske.
Selvom der er glycerin i blandingen, kan boblen alligevel godt sprænge. Det sker, når boblerne bliver for store for længe. Vandet i boblerne vil på et tidspunkt fordampe og begynde at løbe ned mod bunden af boblen. Når dette sker, vil boblerne være meget tykke i bunden, men meget tynde i toppen. Da boblen bliver meget tynd i toppen, vil den have nemt ved at sprænges.
Hvorfor glidecreme?
Da man gerne ville have, at boblerne skulle holde i længere tid og kunne klare noget mere, måtte man prøve noget nyt. Derfor valgte de at prøve med glidecreme.
Glidecremen gør, at vandet bliver tykkere. Når vandet er tykkere, få det svære ved at fordampe. Det betyder, at boblerne kan holde meget længere og blive større ved hjælp af glidecreme.
Skriv et svar