Crowdfunding er det nye sort inden for finansiering: Info om vigtige juridiske overvejelser

I 2009 blev en ny type platform grundlagt. På den nye platform Kickstarter var det muligt at søge om donationer til at starte en virksomhed, lave et fedt projekt eller noget helt tredje. På en kort årrække udviklede denne type finansiering sig fra et sjovt påfund til en meget anerkendt og benyttet form for finansiering. Hvordan fungerer crowdfunding? Og hvad skal en virksomhed være opmærksom på, hvis de overvejer denne form for finansiering? Her på Infobasen kan du som altid finde den vigtigste information, og i dag dykker vi ned i det, der også bliver kaldt for “netværksfinansiering”.

Hvad er crowdfunding eller netværksfinansiering?

Traditionelt foregik finansiering hovedsageligt gennem banklån eller investorer. Så kom crowdfunding til som en moderne finansieringsform, der på kort tid har revolutioneret måden, hvorpå både iværksættere og etablerede virksomheder kan finde kapital. I stedet for at søge finansiering hos traditionelle banker eller investorer, appellerer crowdfunding til en bredere gruppe af mennesker – ofte omtalt som “crowden” eller netværket. Via onlineplatforme som Kickstarter, GoFundMe og danskbaserede Boomerang kan virksomheder præsentere deres projekt og lade potentielle støtter bidrage økonomisk. Der kan private vælge at donere eller låne penge til det enkelte projekt af ren interesse og støtte.

Crowdfunding åbner op for et bredere netværk af investorer og muliggør finansiering af alt fra kreative projekter og produkter til sociale initiativer og start-ups. Men selvom modellen er tiltalende, især for mindre virksomheder med begrænset adgang til traditionel finansiering, er der juridiske faldgruber, man bør tage højde for. Herunder dykker vi ned i de vigtige juridiske overvejelser i forbindelse med Crowdfunding, men først skal vi lære om de forskellige typer af netværksfinansiering.

Typer af crowdfunding

Der findes en hel mase underkategorier af netværksfinansiering, men Crowdfunding kan opdeles i fire hovedkategorier:

1. Donationsbaseret crowdfunding:
   Denne form for netværksfinansiering var den oprindelige ide med crowdfunding. Her støtter bidragydere et specifikt foretagende uden forventning om økonomisk afkast. De vælger altså blot at donere et beløb, og denne form er typisk for velgørende projekter eller kunstneriske initiativer, som folk gerne vil støtte.
2. Belønningsbaseret crowdfunding:
   I denne form doneres et beløb i bytte for en form for belønning. Ofte bliver donorer lovet at være først i køen til at købe produktet, får et gratis produkt eller en unik oplevelse. Denne form kom til for at tilføje mere incitament til donationer fra netværket.
3. Lånebaseret crowdfunding:
   Denne type crowdfunding minder mere om de klassiske former for finansiering, da pengene skal betales tilbage på et tidspunkt. Virksomheden låner altså penge fra flere investorer, der modtager afkast i form af renter – som vi kender det fra låneaftaler.
4. Investeringsbaseret crowdfunding:
   Denne type netværksfinansiering minder om investeringer, da investorer får ejerandele eller aktier i virksomheden.

Hver model har sine egne fordel, ulemper og juridiske implikationer. Derfor er det meget vigtigt, at din virksomhed forstår de gældende regler og eventuelt søger den rette rådgivning.

De vigtigste juridiske overvejelser ved crowdfunding

Når virksomheder overvejer crowdfunding som finansieringsform, er der en række juridiske aspekter, der kræver opmærksomhed. Her er nogle af de vigtigste overvejelser, som din virksomhed bør undersøge grundigt:

1. Overholdelse af finansielle regler
   Investeringsbaseret crowdfunding reguleres i Danmark af Finanstilsynet. Hvis virksomheden udsteder aktier eller værdipapirer, skal de overholde gældende lovgivning, herunder reglerne om prospektforpligtelse, der træder i kraft ved kapitalindsamling over en vis grænse.
2. Aftaler og kontrakter
   Ved lånebaseret crowdfunding bør der udarbejdes klare aftaler mellem långivere og virksomheden. Det er vigtigt at fastsætte vilkår for tilbagebetaling og renter for at undgå tvister. Her er det en stor fordel at benytte en advokat med erfaring inden for låneaftaler, som kan sikre, at alle regler overholdes.
3. Immaterielle rettigheder
   Før i begynder at søge finansiering, skal i sikre, at jeres rettigheder er sikret. Når virksomheder offentliggør idéer på crowdfunding platforme, risikerer de at få deres koncept kopieret. Derfor bør immaterielle rettigheder som patenter, varemærker og ophavsret være på plads, før projektet offentliggøres.
4. Skatte- og momsforhold
   Midler rejst gennem crowdfunding kan have skattemæssige konsekvenser, afhængigt af typen af crowdfunding. Donationsbaserede midler kan eksempelvis betragtes som skattepligtige indtægter, mens belønningsbaseret crowdfunding kan udløse momspligt. Her er det vigtigt at få rådgivning fra en skattespecialist.
5. Forbrugerrettigheder
   Ved belønningsbaseret crowdfunding skal virksomheder sikre sig, at de overholder regler for forbrugeraftaler, herunder leveringstider og refusion, hvis produktet ikke kan leveres som lovet.

Hvad bør virksomheder være opmærksomme på?

Crowdfunding kræver nøje planlægning, både hvad angår markedsføring og juridiske forhold. Her er nogle konkrete råd:

• Undersøg hvilken type crowdfunding, der passer bedst til dit projekt og din målgruppe.
• Sørg for at have et klart og gennemsigtigt budget og tidsplan.
• Vær ærlig og præcis i din kommunikation. Vildledende markedsføring kan føre til retssager og tab af tillid.
• Allier dig med juridiske rådgivere og revisorer for at sikre, at du overholder alle regler og krav.

Crowdfunding er en spændende mulighed, der kan give virksomheder adgang til kapital og skabe tidlig loyalitet hos kunderne. Med den korrekte forberedelse og juridisk indsigter kan virksomheder minimere risici og maksimere fordelene ved denne innovative finansieringsform.

Den rette juridiske rådgivning kan hjælpe din virksomhed i gang

Hvis du og din virksomhed ikke har erfaringer med at benytte crowdfunding, så er det en god ide at søge rådgivning hos en ekspert. Crowdfunding har eksisteret i over 15 år, så der er en del juridiske rådgivere, der kan hjælpe jer. Hvis din virksomhed har adresse i København, kan du eksempelvis gøre brug af Ulrich Hejle, der er en af de mest anerkendte rådgivere inden for finansiering. Advokaten Ulrich Hejle kan hjælpe din virksomhed med at finde den rette form for finansiering i henhold til virksomhedens ønsker. Søg gerne på internettet for at finde den helt rette rådgiver i dit lokal område.

Vil du lære endnu mere om økonomi? Lige her på Infobasen kan du lære alt den info, du behøver om om indeksfonde. Vi læses ved!