Sikkerheden i en bil er sammensat af bilisten og bilens evne til at reagere hurtigt og være fuld funktionsdygtig. Halter én af delene kan det betyde fatale følger både for bil og billist. Ligeså vel som det gælder om at have solide kørefærdigheder for at udgøre en sikker billist, handler det i ligeså høj grad om at bilen ikke har skavanker som reducerer sikkerheden.
For ejere af ældre brugte biler kan biløkonomi handle om at gøre kørslen så billig som muligt, hvorfor man gerne går på kompromis med en ubetydelig reservedels mangelende funktionalitet. Skal bilen endelig laves på grund af noget større og mere omfattende, bruger man ofte sit netværk til at udbedre skaderne. Det kan være en bekendt som roder med biler, og som man tidligere har brugt med fin succes. Den bekendte kan sagtens få fingre i billige uoriginale reservedele, hvilket igen sparer ejeren af bilen en sum penge. Fremfor at gå til en autoophug leverandør, bruger vedkommende i stedet sit eget netværk for at bringe priserne yderligere ned.
Alt dette er dejligt for bilejeren, da det gør det nemt og billigt at have en næsten omkostningsfri bil. Faren er dog altid, at man ikke har brugt en autoriseret mekaniker, hvorfor det aldrig er til at vide, hvad man præcis får for pengene på trods af, at beløbet er mindre end hos en etableret mekaniker.
Prioriter sikkerhed fremfor pengepung
Faren ved at lade en bekendt lave bilen er, at du binder din sikkerhed op på denne person. Er du i det mindste i tvivl om hans kompetencer, bør du som minimum undersøge omkostningsniveauet som en almindelig mekaniker, hvor du vel at mærke får en bon. En bon er et stempel på autorisation, hvilket giver dig tryghed.
Samtidig ved du heller ikke, hvor gode evt. reservedele er, som denne anvender til at udbedre skader og mangler på din bil. Reservedelene kan have ligget lang tid uden løbende test af funktionalitet, og manglende vedligeholdelse kan endvidere gøre reservedelene skrøbelige og uanvendelige.
Genbrug af reservedele drejer sig om at sikre sig fuld funktionsdygtige dele, som kan modstå de prøvelser som almindelig kørsel udsætter dem for. Når en bil skrottes, køber en autoriseret autoophugger typisk bilen af forsikringsselskabet. Herefter skiller autoophuggeren bilen ad for at se, om der skulle være genanvendelige reservedele til videresalg (kilde).
Før delene lægges ud til videresalg gennemgår de obligatoriske tests for at vurdere deres kvalitet, pris, stand m.v.. Under disse tests testes naturligvis også reservedelenes funktionalitet, hvilket er kundernes garanti for reservedele der lever op til forventningerne samt de danske love.
Hos de fleste autoriserede autoophugger får reservedelene endvidere kvalitetskoder. Som kunde kan man bruge disse koder til at vurdere, hvorvidt en reservedel lever op til ens forventninger samt om prisen er fair. Koderne skaber gennemsigtighed for forbrugerne, da de altid ved, hvad de erhverver sig på forhånd.
En ældre bil skal plejes
At erhverve sig en bil koster penge uanset om du køber ny, brugt eller vælger at lease. Når bilen udskiftes skal du samtidig til at lære bilens tilstand at kende, så du ved hvornår en evt. reservedel står af, hvordan motorens heldbred er osv. En bil som du har haft gennem flere år kender du på både godt og ondt, og du kan derfor vide mere præcist hvornår noget skal laves og hvornår den trænger til omgående assistance fra din mekaniker. Der er derfor stor logik og sund fornuft i at pleje og passe din bil, så den altid er driftssikker og er i stand til at fragte dig hvorhen du ønsker.
Servicetjek er en god investering, som en ældre bil vil nyde godt af. En sådan bil oplever nemlig oftest flere fejl og skavanker end nyere, eftersom bildele, motor m.v. har tilbagelagt flere kilometer og derfor er mere slidte. På Penge.dk kan du læse mere om, hvorfor det er økonomisk fornuftigt at passe på sin bil.
Hvordan du skal passe og pleje din bil, kommer helt an på bilen og din økonomi. For nogen er det fornuftigt at investere i udbedring af skader, mens det for andre er bedre økonomisk at skille sig af med en eksisterende bil og erhverve en ny.
Skriv et svar