Hvis du interesserer dig for betting på holdsportsgrene som fodbold, basketball og ishockey, er du måske stødt på begrebet “asian handicap”. Men hvad dækker denne type betting system egentlig over? Det kan denne artikel hjælpe dig med at få indblik i.
“Neymar attacking” (CC BY 2.0) by Ronnie Macdonald
Asian handicap systemet er, som navnet angiver, opfundet i Asien, hvor det lokalt kendes som Hang Cheng betting. Denne bettingmetode er faktisk ikke så kompliceret og eksotisk, som den ellers lyder til at være. Der kræves selvfølgelig lidt research på forhånd, inden du går i gang med at spille på asian handicap. Men så længe du har sat dig ordentligt ind i systemet, vil du snart opdage at det er en effektiv metode til at score højere odds, og dermed også større gevinster på en bred række sportsvæddemål hos din foretrukne bookmaker.
Som du måske allerede ved, betyder handicap betting, at et af holdene tildeles et forspring før en kamp starter, således at dette hold i princippet fører kampen med et større pointtal, inden kampen starter. I “europæisk” handicap betting kan man som regel spille på både 1, x og 2, men ved asian handicap betting udelukkes muligheden for at spille på x’et. På den måde udelukker man muligheden for uafgjort i kampen, og man har altså kun to spilmuligheder (favoritten og underdogholdet).
“Cristiano Ronaldo” (CC BY-SA 2.0) by Jan S0L0
Hvilke typer af handicaps tilbydes?
Det er altid bookmakeren, der bestemmer typen af handicaps ved en kamp, ud fra styrkeforskellen mellem de to hold som møder hinanden. Jo større styrkeforskel, en given bookmaker mener, at der er mellem de to hold, desto større vil handicappet være på favoritten. Når kampen er fløjtet færdig, fratrækkes eller tillægges handicappet fra kampens rigtige resultat.
Ved asian handicap angives handicappet på favoritten med minustegn (-), mens handicap på underdogholdet angives med plus (+). Det vil sige, at favoritten skal score så mange mål, at selvom handicappet blev fratrukket kampens rigtige resultat, ville favoritten stadig vinde. Handicappet på underdog’en skal derimod lægges til kampresultatet – hvis kampen fx slutter uafgjort, vil det overraskende hold alligevel have vundet, fordi de startede kampen med plus.
Der tilbydes som udgangspunkt to typer af handicaps; halvt mål (fx +1,5 eller -0,5) og helt mål (fx +2, -1 osv.) – i nogle tilfælde tilbydes også kvarte mål. Hvis man anvender kvart eller halvt mål metoden, vil der altid være en klar vinder, da det ikke er muligt at score et kvart eller halvt mål. Hvad angår helt mål metoden derimod, kan det hænde at resultatet står lige efter at handicappet er lagt til eller trukket fra, og i dette tilfælde bliver alle væddemål refunderet.
Eksempel
Lad os tage et eksempel med halvt mål handicap: Brøndby skal spille mod FCK, og forud for kampen er Brøndby favorit til at vinde; Brøndby har handicap -1,5, mens FCK har handicap +1,5.
Hvis kampen ender uafgjort, fx 2-2, vinder alle væddemål indgået på FCK, da resultatet inklusiv det fratrukne handicap vil være -0,5-2 i FCK’s favør.
Hvis Brøndby derimod vinder kampen 3-1, vil alle væddemål på Brøndby være vundne, fordi resultatet inklusiv handicappet vil være 1,5-1. Alle væddemål på FCK vil i dette tilfælde være tabt. Systemet er som sådan det samme ved helt mål handicaps – den eneste forskel er blot, at man som før nævnt kan ende med at stå med et uafgjort resultat inklusive det fratrukne/tillagte handicap, når kampen er slut, og i dette tilfælde refunderes væddemålet altså.
Asian handicap er altså ikke så indviklet, som det måske virker til at være. Det kræver egentlig bare lidt regning på forhånd, samt insiderviden om de to holds spiltendenser, styrker og svagheder. Hvis man besidder denne viden, kan man nå rigtig langt med asian handicap betting.
Skriv et svar