Sommerferien står for døren, og i den forbindelse er der mange danske familier, der vælger at pakke baderingen i trolleyen og tage et fly mod den udvalgte feriedestination. At flyve på sommerferie udmærker sig i forhold til andre transportformer af flere årsager.
Dels kan man rejse over længere afstande end med f.eks. bil eller bus, dels tager det kortere tid og så kan man ovenikøbet også få lov til at slappe af med god mad og underholdning undervejs. For børnefamilier er det især en fordel at flyve, da småbørn som regel har en forholdsvis kort lunte, når det gælder længerevarende transport. Der er mange fordele, men også nogle elementer, som man skal være opmærksom på, når man vælger at flyve på ferie. Nedenfor er listet 3 ting, som er gode at have in mente, når man køber en flyrejse.
Bagage
Der findes efterhånden mange udbydere indenfor flytransport og konkurrencen på markedet er større end nogensinde før. De forskellige flyselskaber kæmper benhårdt for passagerernes gunst og det tydeligste tegn herpå er prisen på flybilletter. Prisen bliver ofte presset så hårdt, at de goder, som man som passager før tog for givet, nu ikke længere er en almindeligt inkluderet service ved køb af en flybillet. Dette gælder bl.a. bagage. Før i tiden var det som oftest kun de allerbilligste lavprisselskaber, som tog sig ekstra betaling for bagage.
I dag er det nærmere reglen end undtagelsen. Derfor er det en god idé altid at tjekke med flyselskabet, om der er bagage inkluderet i prisen, inden man booker flybilletten, eller om man blot må have håndbagage med. Det er ubehageligt at stå ved checkin i lufthavnen og skulle punge ud, fordi man ikke har været opmærksom på denne vigtige detalje.
Væsker
Er du en af de flyrejsende, som sagtens kan nøjes med et stk. håndbagage til en uges ferie sydpå, skal du være opmærksom på mængden af væsker, som må medbringes. Mange tror fejlagtigt, at man må medbringe så mange væskebeholdere, som man vil, så længe de blot indeholder 100 ml hver. Dette er desværre en udbredt misforståelse, som ofte resulterer i diverse kasserede hårprodukter, deodoranter, aftershaves m.m. Man må medbringe så mange 100 ml beholdere, som man vil, så længe disse beholdere kan pakkes ned i en genlukkelig plasticpose på max 1 liter – og så må der altså kun medbringes en enkelt af disse poser per passager.
Flyforsinkelse
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at vide, at man som flypassager har nogle rettigheder i forbindelse med forsinkelse på flyrejsen. Mange ved ikke, at hvis man er mere end tre timer forsinket, så kan man søge om erstatning i form af økonomisk kompensation hos det flyselskab, som er årsag til forsinkelsen. Dog skal man også være opmærksom på, at muligheden for kompensation er afhængig af årsagen til forsinkelsen. Hvis forsinkelsen er et resultat af teknik, så flyet ikke må lette før end problemet er blevet ordnet, er man berettiget til at søge erstatning.
Det samme gælder, hvis en del af besætningen er blevet ude af stand til at arbejde, og der derfor skal findes en afløser. Er forsinkelsen forårsaget af udefrakommende faktorer såsom vejr, krig eller strejke, har man som udgangspunkt ikke rettighed til at modtage kompensation. Er man i tvivl, om der er grundlag for et søgsmål eller ej, kan man læse meget mere om reglerne i forbindelse med flyforsinkelse ved at klikke her. Hvis du har været forsinket med norske Norwegian, så tjek da FlyforsinkelseNorwegian.dk. Irske RyanAir er træls at blive forsinkede med, da de gør alt de kan for at undgå at betale dig din retmæssige erstatning.
Desuden er det vigtigt at huske, at flyselskabet er forpligtiget til at forsørge en med kost og logi, hvis forsinkelsen overstiger et vist antal timer. Bon voyage.
Skriv et svar