Læs og forstå
En af de værste metoder til at læse en bog er desværre også meget almindelig. Du sidder med en overstregningstus og overstreger nøgleord. Undersøgelser har vist at det ikke hjælper at sidde og overstrege i en bog, men tværtimod hindrer dig i at lære at bruge hvad du læser.
At læse med en overstregningstus er blevet udnævnt som en af de mindst effektive eller ligefrem spild af din tid.
Men når de mindst effektive er nævnt skal en af de mest effektive også nævnes. Den metode kaldes ”Distributed practice”, og på dansk ”fordelt indlæring”.
Det er selvfølgelig altid vigtigt at holde pauser når du studere for at blive mere effektiv, princippet med distributed practice er lidt det samme. Når du lærer noget er du nød til at læse om det flere gange for at det sidder fast og ikke bliver glemt igen. Det er derfor vigtigt at aktivere hjernen om det samme emne flere gange og ikke kun læse om det en gang.
Den bedste måde at studere på er derfor at følge med i løbet af året på et studie, og lære en lille bid hver dag. Du kan som en nødløsning læse op lige inden en eksamen, men du vil ikke kunne huske noget af det to uger efter eksamen.
Mindmap
Noget der tit er en udfordring er, at huske alt du lærer, at skulle overskue at holde et oplæg eller planlægge en fødselsdag. Her kommer mindmaps ind i billedet. Mindmapping er en måde der kan gøre det nemmere at overskue eller huske noget.
Mindmapping går ud på at du udskifter den traditionelle måde at skrive noter ned på med et mønster der består af farver, billeder og tekst. Mindmapping er måske ikke effektivt første gang det benyttes men det bliver det efter et par gange. Alting kræver lidt træning og er ikke nemt lige med det samme.
Det gode ved et mindmap er at det aktivere nogle andre forbindelser i hjernen som gør at hjernen hurtigere kan huske informationerne, og mindmaps skaber også ofte et bedre overblik over noterne.
Mindmaps kan også bruges til nærmest alt og ikke kun til studie. Hvis du f. eks. skal planlægge en begivenhed eller overskue et andet hverdagsproblem kan mindmaps være yderst effektive. På dit studie kan du bruge mindmaps til at tage almindelige noter, klargøre en fremlæggelse eller få bedre overblik over en opgave. Læs mere om mindmapping her.
Søvn
Noget af det vigtigste for at studere godt er at sove ordenligt. Når vi lærer noget nyt har hjerne brug for at bearbejde hvad den har lært. Når vi sover bearbejder hjernen alle indtryk den har fået i løbet af en dag, derfor er søvn enormt vigtigt for at studere godt.
At sove ordentlig handler selvfølgelig om at sove længe nok. Fra vi er 18 år har vi brug for 7-8timers søvn hver nat. Hvis du så hver nat kun sover 5-6timer mister du vigtige timer som din hjerne har brug for hvis den skal lære optimalt.
Men det handler i ligeså høj grad om at sove godt – og at sove godt handler om flere ting.
Først og fremmest er det en god ide at slå mobilen fra og undgå afbrydelser. Hvis du har lagt dig til at sove og lige pludselig får en besked er det de færreste af os der er i stand til bare at ignorere det og fortsat prøve at sove.
Der er også andre ting der spiller ind: Sørg for at sove i et mørkt lokale og brug ørepropper hvis du sover hvor der er meget støj.
Noget andet nyttigt du kan gøre er at powernappe. Powernapping kan på kort tid give dig ny energi til at læse videre.
Du kan læse meget mere om søvn, læringsteknikker, gode redskaber til at studere og meget mere i bogen Få12.
Skriv et svar