Infobasen

  • Forside
  • Betingelser for brug af Infobasen
  • Sådan indsender du en artikel
  • Kontakt
Du er her: Forside / Erhverv & Økonomi / Skal du flexlease din nye drømmebil?

Skal du flexlease din nye drømmebil?

18. oktober 2015 af Marlene Skriv kommentar

Går du og drømmer om en fed luksusbil? Det er vi mange der gør, men det er ikke altid at økonomien følger med drømmene. Men i dag er det heldigvis ikke helt umuligt at få fat i en lækker bil selvom du ikke ligefrem er millionær. Grunden til det er flexleasing – en temmelig populær låneform, der bringer dig tættere på din drømmebil. Men er flexleasing overhovedet en god idé? Opvejer fordelene ulemperne eller skal du være påpasselig inden du kaster dig ud i dit flexleasing-eventyr? I denne artikel vil vi forsøge at komme svarene nærmere.

Hvad er flexleasing?
En oplagt bil til flexleasing er en luksusbil, der er ældre end tre år. Du kan også flexlease en bil der er yngre, men jo ældre bilen er, desto lavere registreringsafgift skal du betale hver måned.

  • Registreringsudgiften for en bil på 1-3 måneder udgør 2 %
  • Registreringsudgiften udgør 1 % når bilen er 3-36 måneder
  • Er bilen over 36 måneder udgør afgiften 0,5 %

Bilen hentes hjem fra udlandet og er derfor ikke registreret i DK

Normalt skal en bil, der kommer til DK indregistreres og have dansk nummerplade for at være lovlig i Danmark, men ved flexleasing er det leasingselskabet, der registreres som bilens ejer. Leasingtageren derimod bliver registreret som bilens bruger. Dermed bliver det muligt at få 85 % af registreringsafgiften betalt tilbage af SKAT, mens de beholder de sidste 15 % som et slags gebyr. Da leasingselskabet er registreret som ejer, er det vigtigt at påpege, at leasingtager ikke ejer bilen.

Fordelene ved Flexleasing

En del bilforhandlere og leasingfirmaer er de seneste år begyndt at markedsføre flexleasing som et middel til at få drømmene om en luksusbil opfyldt. På få år er det også blevet en yderst populær leasingform, og det skyldes sandsynligvis de mange åbenlyse fordele. Lad os gennemgå de fordele som særligt leasingfirmaerne fremhæver:

  • Når leasing aftalen indgås, skal leasingtageren kun betale mellem 30-50% af bilens samlede pris (prisen er dog uden de danske registreringsafgifter).
  • Du undgår derfor at skulle foretage en stor investering.
  • Så længe leasingaftalen gælder, skal du hver måned kun betale 0,5 % og 2 % af den danske registreringsafgift. Procentsatsen afhænger af bilens alder.
  • Du betaler kun forsikringspræmie af bilens reelle værdi (det vil sige uden registreringsafgift).
  • Du undgår et lavere tab af bilens værdi.

Når aftalen udløber, har du mulighed for at sælge bilen uden for DKs grænser.

Bilforhandlerne slår også på nogle af disse fordele:

  • Lavere leasingydelse proportionelt med tiden
  • Perfekt til personen der ønsker flere biler – fx en til sommer og en til vinter
  • Flexleasing giver lavere afskrivning, da du ikke betaler registreringsafgiften på en gang. Der afskrives derfor kun på det ’rå metal’.
  • Mulighed for at køre flere kilometer i brugsperioden end kalkuleret. Dette er vel og mærke uden meromkostninger.

Hvad skal du være særlig opmærksom på?
Som nævnt ejer du ikke bilen, hvis du indgår en flexleasing-aftale. Det er derfor meget vigtigt, at du ser dig rigtig godt for, når du vælger leasingselskabet. Du skal så vidt det er muligt sikre dig mod, at selskabet går konkurs, da man derved mister depositum og bil.
Du skal også medregne, at du skal betale for vægt/ejerafgift, serviceeftersyn, synsgebyr og eventuelle andre forbrugsudgifter. Når bilen leveres, er der som regel også udgifter forbundet ved dette.
Når bilen skal sælges igen, skal det ske til en 3.part. Her er det op til dig at finde en passende køber til den pris, som leasingselskabet har vurderet. Hvis det ikke er muligt at få en køber til den vurderede salgspris, er det op til leasingtageren at dække det manglende beløb.

Er det en god idé at flexlease?
Der er mange forhold, du skal sørge for at sætte dig ind i inden du vælger at skrive under på en flexleasing-aftale, og som med alle andre emner, er der selvfølgelig altid noget der kan gå galt. En del fristes til at skrive under, fordi man via flexleasing får muligheden for at få fingre i en bil, man ellers ikke ville have haft. Det er også tiltalende, at udgifterne umiddelbart ikke overskrider købet af en ny bil. Men hvis noget går galt, er der ikke nogen brancheforening for flexleasing selskaber eller nogen lov, der beskytter forbrugeren. Flexleasing ligger i en gråzone – det er hverken køb eller leje. Leasingformen er derfor mest velegnet til den forbruger, som tør løbe en risiko.

Skrevet i: Erhverv & Økonomi

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Refresh

*

Kategorier

  • Abbonement
  • Aktier
  • Alt det andet
  • Alternativ behandling
  • Andet
  • Blogs
  • Bøger
  • Børn
  • Børnetøj
  • Computer
  • Diverse
  • Diverse guides
  • Elektronik
  • Erhverv & Økonomi
  • Familie
  • feature
  • Fest
  • Film – Fjernsyn
  • Fitness
  • Forsikring
  • Fritid & Rejser
  • Gratis underholdning
  • Guides
  • Helbred & Motion
  • Historie – Kultur
  • Hobby
  • Hus & Have
  • Ikke kategoriseret
  • Indendørs
  • Informationsider
  • Karriere
  • Kærlighed
  • Kontorartikler
  • Købs Guide
  • Kultur og underholdning
  • Kunst
  • Lån
  • Ledelse
  • Levestil
  • Medicin
  • Microsoft
  • Mobil Information
  • Mobiltelefoner
  • Mobiltelefoni
  • Møbler
  • Møbler
  • Musik
  • Musik & instrumenter
  • Netværk
  • Nyheder
  • Online underholdning
  • Økonomi
  • Politik
  • Prissamenligning
  • Professionelle Netværk
  • Psykologi
  • Rådgivning
  • Rejse
  • Rejse Tips
  • salg
  • salg – Marketing
  • Salg & Handel
  • Samfund & Kultur
  • Samfundet
  • Seværdigheder
  • Shopping
  • Software
  • Spil
  • Spil & Sjov
  • Spise guide
  • Sport
  • Steder – Rejse artikler
  • Styrketræning
  • Tandpleje
  • Teknik
  • Telefoner
  • Terapi
  • Tjen penge
  • Uddannelse & kursus
  • Udendørs
  • Underholdning
  • Venskab
  • Viden på internettet
  • Virksomheds start
  • Voksne
  • Webshops

Valgmuligheder

  • Opret forfatterprofil
  • Betingelser for brug af Infobasen
  • Sådan indsender du en artikel
  • Kontakt

Nyeste artikler

Sådan kan du bruge logikker fra økonomi i din hverdag

Crowdfunding er det nye sort inden for finansiering: Info om vigtige juridiske overvejelser

Har Jesper Lindstrøm kvaliteterne til at klare sig i Eintracht Frankfurt?

Reklameartikler så som reklamekuglepenne er en stor fordel

Glæd dine medarbejdere med firmagaver

Copyright © 2025

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind