Det er altid en svær følelsesmæssig tid, hvis man mister et familiemedlem. Det er naturligt at gå ind i en sorgproces, hvor praktiske gøremål kan virke helt uoverskuelige. Der er dog mange praktiske ting, der skal ordnes umiddelbart efter tabet. Selve behandlingen af det afdøde familiemedlems dødsbo er en proces, der skal startes urimeligt kort tid efter. Processen kan virke meget overvældende for den enkelte, der ikke har prøvet at stå for håndteringen af er dødsbo før. Denne guide har til formål at gøre denne proces lidt mere overskuelig for dig. Den kan hjælpe dig med at forstå processen og samtidig give dig det nødvendige overblik til at navigere gennem de juridiske og administrative krav, der følger med håndtering af et dødsbo.
Hvad er et dødsbo?
Når en person dør, bliver der efterladt et dødsbo, som omfatter alle de aktiver og passiver, som den afdøde person havde ved dødsfaldet. Dette inkluderer hele den afdødes formue, såsom ejendomme, biler, møbler, smykker og meget mere. Samtidig omfatter dødsboet også eventuel gæld, som den afdøde havde pådraget sig.
I nogle tilfælde kan man støde på udtrykket “insolvent dødsbo”. Dette betyder, at boets gæld overstiger værdien af aktiverne. I sådanne situationer er det ikke muligt for arvingerne at arve noget efter den afdøde person, da gælden er større end formuen. Her vil arven altså gå til at betale den afdødes gæld. Når et bo er insolvent, er det særligt vigtigt for de efterladte at være opmærksomme på begravelsesudgifterne – og hvordan disse skal håndteres, da dette ikke kan dækkes af arven.
Forstå de forskellige “skifteformer”
Behandlingen af et dødsbo afhænger af forskellige faktorer, som skal tages i betragtning, når der skal træffes beslutning om skifteform. “Skifteformen” er de forskellige måder, hvorpå selve dødsboet kan opgøres. Disse faktorer inkluderer antallet af arvinger, tilstedeværelse af testamente, ægtefælle, børn samt eventuelle børn fra tidligere forhold, boets samlede værdi, gæld og potentielle uenigheder mellem arvingerne. Disse faktorer er altså med til at definere, hvilken af følgende skifteformer, der er mulige:
Boudlæg er en skifteform, der udelukkende kan anvendes til boer med en lille samlet værdi. Beløbsgrænsen justeres årligt, så det er årstallet ved dødsfaldet, der bestemmer den gældende grænse. For de seneste år har grænsen været 49.000 kroner i 2023, 47.000 kroner i 2022 og 47.000 kroner i 2021. Ved boudlæg udleveres boet til den nærmeste pårørende eller den person, der har stået for begravelsen. Denne person bliver alene ansvarlig for at rydde den afdødes ejendom og betale begravelsesudgifterne.
Ægtefælleudlæg kan benyttes, hvis et ægtepars samlede formue og gæld ikke overstiger et bestemt beløb. Her skal ægtefællen “vedgå gæld og arv”, hvilket betyder, at vedkommende overtager både den afdødes værdier og gæld. Ved ægtefælleudlæg skal der ikke betales boafgift til det offentlige. Beløbsgrænserne har været 820.000 kroner i 2022, 810.000 kroner i 2021 og 790.000 kroner i 2020.
Uskiftet bo kan anvendes, hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle samt fælles børn. Den længstlevende ægtefælle overtager den afdødes gæld. Hvis den afdøde har særbørn, skal disse acceptere, at ægtefællen sidder i uskiftet bo. Accepterer de ikke dette, skal boet skiftes.
Privat skifte betyder, at dødsboet behandles af boets arvinger selv. Hvis arvingerne bliver enige om denne løsning, skal det oplyses til Skifteretten, som derefter beslutter, om privat skifte er muligt. Det er kun tilladt, hvis boet forventes at ende med et økonomisk overskud efter behandlingen.
Forenklet privat skifte kan anvendes, når der ikke skal betales boafgift af boet. Denne skifteform medfører en forholdsvis hurtig behandling. Ligesom ved almindeligt privat skifte skal arvingerne oplyse Skifteretten om valget, hvorefter der tages stilling til, om det er muligt.
Særlige situationer og skifte med nobestyrer
Bobestyrerskifte indebærer, at det er en bobestyrer, der foretager selve boskiftet. Skifteretten kan bestemme, at et bo skal skiftes af en bobestyrer i flere forskellige situationer. Ifølge dødsboskifteloven skal der benyttes en bobestyrer, hvis en arving anmoder herom, hvis boet er insolvent (medmindre arvingerne stiller garanti for gældshæftelse), hvis alle arvingerne er insolvente, hvis arvingerne er mindreårige og derfor skal repræsenteres af en værge, hvis den afdøde i et testamente har udpeget en bestemt person som bobestyrer, eller hvis der er tvivl om arven og ingen kendte arvinger findes.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes en række specifikke vilkår, betingelser og undtagelser i forhold til de forskellige situationer, som kan påvirke valg af skifteform.
Opgørelse og afslutning af dødsboet
Når boet er klar til at blive afsluttet, sendes der en opgørelse til både Skifteretten og SKAT. Værdiansættelserne skal godkendes af SKAT, mens Skifteretten kontrollerer, at alle aktiver og passiver er inkluderet i boopgørelsen. Efterfølgende skal der sendes en afgiftsberegning, som skal godkendes af Skifteretten. Først når dette er sket, er opgørelsen af dødsboet komplet.
Behandlingstid og tidsfrister
Hvor lang tid, det tager at behandle et dødsbo, afhænger af mange forskellige faktorer, herunder skifteformen, hvor omfattende behandlingsprocessen er, og om der er særlige faktorer, der skal tages hensyn til. Der kan derfor ikke gives et fast svar på behandlingstiden. Dog er der specifikke tidsfrister, som skal overholdes gennem hele processen, og det er vigtigt at være opmærksom på disse for at undgå forsinkelser eller juridiske komplikationer. Her er det en stor fordel at være i løbende kontakt med sin kontaktperson hos skifteretten – eller at få hjælp fra en dødsbo advokat, der kan sikre, at tidsfristerne overholdes.
Skattepligt for dødsboer
Et dødsbo er kun skattepligtigt, hvis dets nettoformue eller aktiverne på skæringsdagen overstiger et bestemt beløb. Dette beløb justeres årligt og har været 3.160.900 kroner i 2023, 3.070.100 kroner i 2022 og 1.033.700 kroner i 2021. Hvis beløbsgrænsen overskrides, skal boet betale dødsboskat. I sådanne tilfælde skal der udfyldes en blanket, som kan findes på SKAT’s hjemmeside, hvorefter SKAT foretager opgørelsen. Da skattereglerne kan være komplekse, kan det være en fordel at søge professionel hjælp til denne del af processen.
En advokat med speciale i dødsbobehandling kan være en stor hjælp
Selvom det ikke er lovpligtigt at hyre en advokat til behandling af et dødsbo, så kan det gøre processen væsentligt mere overskuelig for de efterladte. Behandling af et dødsbo kræver omfattende papirarbejde og mange timer for at sikre, at alt bliver gjort korrekt og overholder de forskellige tidsfrister. Skifteretten kan endda opfordre til, at der søges advokatbistand i tilfælde af mere komplekse sager.
En dødsboadvokat kan hjælpe med rådgivning om valg af skifteform, indhentning af vurderinger af boets aktiver, håndtering af krav fra kreditorer, korrekt fordeling af arven i henhold til arveloven og eventuelle testamenter, overholdelse af alle tidsfrister og beregning af boafgift og skat. Det er værd at bemærke, at hvis du vælger at hyre en dødsboadvokat, er det selve boet, der betaler for advokatudgifterne, ikke arvingerne personligt.
At håndtere et dødsbo kan være overvældende i en tid, hvor man allerede er påvirket af sorg. Med den rette vejledning og eventuelt professionel hjælp kan processen dog gennemføres på en ordentlig måde, som respekterer den afdødes ønsker og sikrer en fair fordeling til arvingerne.
Skriv et svar