På trods af at prisen på et solceller fortsat er relativ høj, ser vi næsten en fordobling af nye solcelleanlæg for hvert år der går. Men hvor gode er solcellerne egentlig blevet og hvordan ser udviklingen ud herhjemme og i udlandet? Et af de helt store boom i væksten så vi bl.a. i 2011, hvor Tyskland ifølge de seneste tal monterede mere end 7.500 nye solcelle-installationer, hvilket bl.a. skyldes en nyere tilskudsordning i landet, og det voksende fokus på klimaet.
Herhjemme har vi også bemærket en markant stigning i husstande og nybyggere, der har fået øjnene op for den alternative energiform. Med en stigende efterspørgsel, skulle man tro at det ville få priserne til at stige men tværtimod. Kina er et af frontløberne indenfor solenergi og deres udvikling har bl.a. betydet lavere priser herhjemme, hvilket kommer kunderne til gode.
Flere vælger solceller som alternativ energi
Idag er solenergi blevet en moderne teknologi og producenterne er blevet langt bedre til at udnytte solens energi. Selvom effektiviteten ikke kommer i nærheden af el-produktionsprisen fra konventionelle energikilder så som kul- og atomkraft, så er effektiviteten stadig forbedret markant på blot få år. Der er ligeledes meget forskel på effektiviteten imellem de forskellige solcelleanlæg, hvor solceller fra SunPowers 333W Mono blev kåret til modellen med den højeste effektivitet. Dette var en større test udarbejdet af Nordisk Folkecenter baseret på 19 solcellepaneler. Det er derfor vigtigt at man fortsat sammenligner de forskellige solcellepaneler op imod hinanden, før man springer til.
Silicium solcelleanlæg udgør 90% af markedet
Alle rapporter viser altså at solcelleteknologien er i kraftig udvikling, også selvom solceller har haft sine nedture hvor ingen troede på dem. Den mest brugte teknologi herhjemme, og som udgør næsten 90% af markedet, består af solcelleanlæg fremstillet af krystallinsk silicium. Disse solcelleanlæg har en særlig høj effektivitet og holdbarhed, også selvom der er meget forskel på hvilket mærke man vælger. Er man i tvivl om hvad man skal vælge, kan det være en god idé at få noget uvildig rådgivning, før man kaster sig ud i en større investering som denne, så man er sikker på at få en løsning der lever op til ens behov og budget.
Tyndfilm solceller har potentiale
Man er dog allerede i gang med at udvikle nye koncepter, også kendt som 2. generations solcelleanlæg der består af såkaldte tyndfilmssolceller. Tyndfilmcellerne har vist sig at have et stort potentiale og benytter bl.a. de sjældne jordarter, indium og tellur. Desværre har de i dag utrolig svært ved at komme ind på markedet, netop fordi indium og tellur findes i begrænsede mængder på jorden, og kan derfor langt fra hamle op med den aggressive prissætning på de almindelige krystallinske solceller.
Polymere solceller er fremtiden
Kigger vi længere ude i fremtiden finder vi de organiske eller såkaldte polymere solceller. Her benyttes der ikke sjældne jordarter og cellerne kan fremstilles i lange baner i en trykkeproces. Det er Danmarks Tekniske Universitets (DTU) forskergruppe der har erfaringer med de polymere solceller. Nogle af fordelene ved den polymere solcelle er, at energi- og materialeforbrug bliver udnyttet optimalt i selve fremstillingen. Materialerne er hovedsageligt organisk med spor af metaller. I produktionen kan cellerne ”printes” i lange baner og så tyndt, at de kan rulles sammen som en filmstrimmel. Ifølge DTR kan produktionen af polymersolceller gøres så effektivt, at den brugte energi til fremstillingen kan tjenes hjem i løbet af blot 1 dag, når man har fået bygget de effektive fabrikker. Til sammenligning vil tilbagebetalingstiden være helt oppe på 7 år for de traditionelle siliciumsolceller.
Desværre er der også nogle udfordringer som skal overkommes i forhold til holdbarhed og effektivitet, før at de kan gå i masseproduktion. Effektiviteten på polymersolceller nemlig 10-20 gange dårligere end silicium-solceller. Det skulle dog være et problem som kan løses med tiden. Også selvom holdbarhed ikke er det vigtigste når man taler polymersolceller. Cellerne er nemlig så billige at producere, at hvis de bryder ned eller går i stykker efter eksempelvis 5 år, så kan man blot rulle et par nye celler henover de gamle, der er under 100 my tykke, og som hovedsageligt består af tynde materialelag. Reparation og vedligeholdelse er derfor ikke det store problem. Man kan selvfølgelig også vælge at pille de gamle ned først hvis man ønsker dette.
Skriv et svar